Katalog   Links  
            Udstillinger   Kontakt    
  Forside Inspiration   Butik          
    Curriculum   Kalender            
 

Ulla Sonne
KERAMISK FORMGIVER

Sankt Peder Stræde 7
5700 Svendborg
tlf: 45887916

 

 

 

 
  Ulla Sonne Curriculum  

 

start
Korpus drejes til en thepotte


Jeg er født 1955

Uddannet på Skolen for Brugskunst (nu Danmarks Designskole)
1973-79.

Medlem af DKL (Danske Kunsthåndværkeres Landssammenslutning), har modtaget Kunsthåndværkerprisen i bronze 1983, i sølv 1984 og tildelt arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 1992.

 

 

drej
Efter en halv snes minutters drejearbejde er formen på plads og korpus sættes til at tørre indtil det er læderhårdt.

Jeg arbejder med højtbrændt lertøj, som har rod i vores gamle lertøjstradition, med organiske former, runde kanter og et enkelt, men levende, formsprog. Arbejderne består dels af unikke brugsting, dels af rene unika.

Det højtbrændte lertøj er en kompliceret og speciel produktionsmåde, som forener stentøjets hårdhed med lertøjets farverigdom. Ligesom den traditionelle lertøjsfremstilling er det en håndværksintensiv proces, hvor hvert enkelt emne drejes op fra bunden, modelleres, indfarves med farvet lerslam (begitning) mens det er læderhårdt, dekoreres og forglødes ved 1130 graders varme.
Derefter følger glasering med blyfri glasur, glasurbrænding og - i enkelte tilfælde - efterdekoration med overglasurfarve eller guld.

 
 

 

Endnu en gang formes det bløde ler, og med en metalskinne afsluttes den skarpe, lige kant.

 
trak

 

Mit vigtigste udtryksmiddel er spillet imellem kraftige og bløde former, blanke og matte flader, afvekslende med små fine, intense detaljer.
Alle farveflader er begittede, dvs. farvede med lerslam tilsat forskellige oxyder, og derefter glaseret med blyfri, klar glasur.
Og i visse tilfælde bliver der tilføjet detaljer i 18o polerguld.

Hanken bliver til ved at jeg trækker en klump ler ud i en lang pølse, som lægges til side indtil den er stiv nok til at blive formet som hank og fastgjort på korpus med lerslam.

saml

 

Her er så samlesættet ved at være klar. Tuden og den lille gribehank øverst er blevet trykket ud i nogle små gipsforme, som jeg har lavet til formålet.

 

Med et penneskaft udskærer jeg en net af små huller, som skal fange thebladene fra at løbe ud igennem tuden.

mont

 

Den endelige samling, hvor løsdelene "limes" på korpus med lerslam. Tilretning og afpudsning sker ved hjælp af et par tandjern.

begit

 

Til farvningen af thepotten bruger jeg begitning, som er hvidt lerslam tilsat forskellige oxyder for at give farve.

deko

 

Dekoreringsdetaljer lægges på med pensel. Så bliver thepotten forglødet ved 1130 grader, og herefter overhældt med klar glasur og færdigbrændt.