Hvalpenes 5. uge

Hvalpenes 6. uge

Hvalpenes 7. uge
G-kuldet, 4.uge

Vægten banker støt i vejret. På fire uger har hver og en fået 5-doblet deres vægt.

Derudover har ugen budt på godt sommervejr og da hvalpene er ved at have fået meget appetit på nye opdagelser, er de begyndt at rykke udenfor. Lige for tiden bor de på vores terasse fra kl. 7 til 22, og bliver modstræbende hentet ind om aftenen for at ræven ikke skal tage dem.

De er nu blevet så meget små personligheder at jeg har vovet at give dem navne. Navnene er (naturligvis) islandske og fremgår af portrætgalleriet nedenfor. Først de tre hanner og så de tre tæver.

Halgrimm Geysir

Halgrimm Gáski
Halgrimm Grimur

Halgrimm Glóa
Halgrimm Grima

Halgrimm Gáska
Det gode sommervejr var en kærkommen anledning til at komme på græs for første gang. Her poserer den stolte mor på trappen med de af hvalpene som havde tid til at stille op til fotografering.

Her går opdagelsen af den store verden for alvor i gang...

Det føles mest trygt at holde sig tæt sammen...

Selvom han efterhånden er blevet meget stor, må Geysir dog erkende at der findes dem som har endnu større fødder. Men alt skal undersøges med næse og mund.

Det er blevet lidt sværere at komme til i mælkebaren, men Myra lægger tålmodigt krop til nogle efterhånden temmeligt krævende størrelser.

En lang og oplevelsesrig dag er tilende, og det er tid til at hvile ud inden den vilde jagt går igen.

Til toppen af siden