Tilbage til Halgrimms gamle hvalpeside
 
 
 
Myras første kuld

Med Halgrimm Aspar som far, fødte Ulvdalens Myra sit første kuld d. 12. maj 2001.

Starten forløb ikke helt udramatisk: Myra var fast besluttet på at fødselen skulle foregå i en utilgængelig hule, som hun havde gravet til formålet ude i haven. Jeg var lige så fast besluttet på at det skulle ske under ordnede forhold hvor jeg kunne komme til at hjælpe hende. Helst i fødekassen i et roligt hjørne i kælderen.

Det blev det sidste. I løbet af eftermiddagen og aftenen fødte hun fire velskabte hvalpe. Lidt små i det, men hun fødte også en uge før beregnet.

Hendes egen far, Landi, gav hun lov at overvære fødselen og slikke hvalpene, efter at hun selv havde gjort dem rene.

Bjalla, som havde været i løbetid samtidig med Myra, og som var falsk drægtig, fik derimod ikke lov til at komme i nærheden i starten, Hun viste stor respekt for "fødestuen", og jeg gav hende en klud med fært fra fødselen. Allerede tre timer efter kunne vi mærke at Bjalla satte mælk, så hun kunne være klar til at træde til, hvis Myra ikke selv kunne klare det. Dette er formentlig også forklaringen på, at tæver bliver falsk drægtige - det er simpelthen med til at sikre flokkens overlevelse: hvis den diegivende tæve ikke har mælk nok eller falder fra, så kan de andre tage dens plads.

De første dage efter fødselen var Myra ret urolig - hun reagerede stærkere end normalt på lyde og havde travlt med at bevogte hus og have, som hun plejede, men var samtidig i stand til at passe og pleje sine hvalpe helt upåklageligt. De blev holdt rene og varme og fik mad nok.

Helt fra starten fandt vores lille hundeflok selv ud af, hvem der måtte ditten eller datten, og hvor tæt de andre måtte komme, uden vores indblanding. Ingen barnegitre eller andre afspærringer viste sig påkrævede. Myras hvasse blik og en let knurren var nok.
Heldigvis måtte vi mennesker gerne se og beundre alt det vi ville, og det var en stolt Myra, der "viste frem".

Da kuldet nåede 3-ugers alderen, og øjne og ører var begyndt at fungere, måtte Bjalla også deltage. Landi, som hele tiden havde fået lov, kom af og til og gav hvalpene et par slik i hovedet - sandsynligvis for at sætte sin duft på afkommet.
Bjalla var derimod meget aktiv som reservemor - selvom hun "snød" lidt i starten og ikke skulle nyde noget af at fjerne urin og afføring, men nøjedes med at vaske efter, når først Myra hvade været der.

Efterhånden blev Bjalla i stigende grad den aktive, og legede meget med hvalpene. Hendes tålmodighed var enestående.
Bjalla er i forvejen meget hurtigtopfattende, når det gælder hundesprog - stort set alle hunde kan hun tyde og reagerer på deres signaler, og hvis et menneske stirrer på hende, skynder hun sig at vende siden til.

Myra ved sin hule
På billederne nedenunder er der portrætter af de enkelte hvalpe, taget henholdsvis i tre-ugers og 7-8 ugers alderen.
Halgrimm Dana (tæve) Halgrimm Dropi (han) Halgrimm Disa (tæve) Halgrimm Dadri (han)
Det var med interesse og glæde, at jeg så, hvordan Bjalla omgikkes hvalpene. Hendes evne til at håndtere hver enkelt var meget fin, og efterhånden som de voksede til, kunne hun klare alle fire på en gang. På billedet ovenfor er hun i færd med at demonstrere, hvordan man dræber en køkkenrulle på 10 sekunder.
Hun løb langsomt rundt i cirkler, så de kunne følge hende i farten, og efterhånden som de voksede sig hurtigere satte hun dem i stigende grad på fysiske udfordringer.

Landi tog også del i opdragelsen. På billedet til venstre har han erobret et stykke legetøj, og får med kunrren og mimik alle til at underkaste sig og lære respekt. Selv Myra har måttet overgive sig. Til gengæld belønnes de ved alle sammen at blive slikket af ham efterfølgende.

Bjallas indsats som legetante gav Myra et stort overskud, så hun havde rigeligt med mælk til alle sine børn i hele perioden. De havde dog også appetit på andre ting, og fik lejlighed til at prøve mange forskellige slags fast føde, fra kartofler til kalvefilet og kødben (billedet).

Hundehvalpe oplever (ligesom menneskebørn) utrolig meget gennem at smage i bide i alskens materialer.

Myras hule blev hurtigt et yndet legested for hele flokken, så den havde ikke været gravet forgæves. Især var indgangen alle tiders rutsjebane.

Myra tildelte sig hurtigt rollen som vagthund. Hun lagde sig på et højtliggende sted med overblik over hele haven, og lod Bjalla tage sig af det grove. Den arbejdsfordeling passede også i vores kram, for vi følte os helt trygge ved at lade flokken lege ude hele dagen i det gode sommervejr, med hele to pædagoger til fire hvalpe.

Men intet varer evigt, og ved 8-9 ugers alderen måtte vi vinke farvel til alle fire hvalpe, som heldigvis er kommet til nogle rigtig gode hjem.

Lykken er en varm hundehvalp. Dadri i sikker favn hos Sigrid
Til toppen af siden