Tilbage til Halgrimms gamle hvalpeside
 
 
 
 
At være en Halgrimm hvalp

1) 0-20 dage

2) 20-32 dage (her)

3) 32- 42 dage

4) 43 dage og frem


20-32 dage: Sanserne udvikles og skærpes
31/10 (24.dag):
Pladsen er efterhånden ved at være temmelig trang, og kampen hård for en plads i mælkebaren.

Indefor de sidste par døgn har hvalpene fået hørelse og fået skærpet deres syn. De begynder nu at opleve deres omgivelser, deres søskende og vores andre hunde på en ny måde.

De går efterhånden nogelunde sikkert på benene, og er begyndt at brydes med hinanden.

Den daglige vejning afslører en støt stigende vækstkurve.

Trods tallet i displayet på vægten på billedet til højre, er de nu allerede på mellem 16-1800 gram.

Vi har opdaget at hvalpene kan hyle, ligesom ulve. (Når ulveflokken hyler, styrker det sammenholdet og kalder vildfarne flokmedlemmer til). Ved at fløjte i en ensartet tone får vi hvalpene til at sætte sig på stribe og hyle med små trutmunde op mod loftet i en høj, ensartet lyd.

De fik deres første store kulinariske oplevelse i onsdags, da de fik et stykke fintdelt rå kalvefilet.

Der vækkes et urinstinkt i dem, når de får råt kød. Reaktionen var forskellig: den mest ivrige spiste med appetit som om hun havde smugtrænet og jamrede ærgerligt, da det var slut.

De er alle begyndt at få tænder, først skæretænder (de store i undermunden, og senere hjørnetænderne)

Hvalpene nyder meget at være i menneskehænder og i hundepoter hos vores andre hunde.

Det er helt tydeligt at de falder til ro og føler sig trygge, når man tager dem op.


7/11, Hvalpenes 31. levedag

Nu er verden for alvor ved at blive større. Et par gange i ugens løb har de prøvet at være på græs, og de er nu helt trygge ved det. De har lært at komme når jeg "kalder" ved at klappe i hænderne og sige "vapper, vapper" med høj lys stemme.

Det er en fornøjelse at se, hvordan de bærer rundt på små blade og udforsker planter og græs.

De "slås" og brydes nu en hel del indbyrdes for at prøve kræfter og sprog. Det er morsomt når man kan genkende attituder fra de voksnes verden. Ind imellem går det så voldsomt til, at Vina føler sig kaldet til at gribe ind. Især når det som i situationen ovenfor er en tæve som banker en han.
De fylder nu så meget i landskabet, at Vina foretrækker at stå op og amme sine børn. De lever nu ikke længere udelukkende af hendes mælk, men får dagligt tilskud af fast føde som de spiser med stor appetit.
"Storesøster" Myra får nu lov af Vina til at deltage aktivt i pasningen. Hun er en meget sød og sjov legekammerat, som kan magte alle 6 på een gang.
Mor og søn i et alvorligt øjeblik.
læs videre
til toppen af siden