Tilbage til Halgrimms gamle hvalpeside
 
 
 
 
At være en Halgrimm hvalp

1) 0-20 dage

2) 20-32 dage

3) 32- 42 dage (her)

4) 43 dage og frem


15. november, hvalpene er nu fem en halv uge, og meget aktive! Når de bliver lukket ud af kravlegården er det som at slippe et hold Gremlins løs i stuen.

De bruger hinandens haler som legetøj, og bider sig gerne fast og bliver slæbt med rundt. Samtidig er de også begyndt bevidst at bære ting rundt i munden, bl.a. forsvandt vores dørmåtte ved terrassedøren, da de var ude at blive luftet i dag. Synderen nåede 5 meter ned ad en lille skrænt, før han blev opdaget!

Stuens tæpper bliver rullet sammen, og vore sko og strømper er kun til for at blive trukket og rusket i.

Ind imellem foretager de skinangreb på hinanden, viser tænder og knurrer, leger tit/bøh og laver deciderede slåskampe. Vina (mor) blander sig ind imellem, hvis det går for voldsomt til, men bruger også tid på at studere sine børn.

Landi (som er papfar for dem) er nu også kommet til at spille en væsentlig rolle i deres opdragelse. Han lærer dem respekt og underdanighed, så de senere vil kunne finde deres rette plads i en flok.

På billederne herunder ses, hvordan hvalpene ydmygt nærmer sig og tigger hos ham, til tider med hovedet helt inde i hans mund. Indtil han Ind imellem sætter dem på plads med et skrækindjagende brøl og viser et drabeligt tandsæt. Straks underkaster de sig, men virker ikke terroriserede, og nærmer sig straks igen, denne gang mere ydmygt. Dette bliver honoreret med venlighed og en gang "vask".

Det er en naturlig rollefordeling, vi her er vidne til: hanhunden er mere kontant og hård, men skader og skræmmer ikke unødigt. Det er en utrolig god hjælp for hvalpen (og dens ejere) senere i livet, at den har lært at underkaste sig i en tidlig alder.
Hvalpene er blevet mere næsefikserede, og deres lugtesans kan nu sætte dem på sporet af spiselige ting. De er klar til at blive tallerkenvaskere!

Jeg spreder gerne lidt findelt Frolic, som de kan få lov til at søge rundt omkring i stuen. Man kan på afstand høre, hvordan de små næser kommer på arbejde.

Deres trang til at trække og flå i alting kan ind imellem gøre livet surt for fotografen!

22. november, 6,5 uger gamle

Det begynder at knibe med at få dem vejet. Sådan som de tager på, må vi vist snart til at finde badevægten frem.

Det er ikke kun vægten som vokser.

Deres jagtlyst er også blevet mere nuanceret. De kan nu fiksere, starte, fange og flå deres bytte - det være sig pinde. klude. bolde, visne blade og deres søskendes haler.

Indendørs går det hårdt ud over vores grøntsagskurv, gulerødder og æbler bliver trillet og jaget rundt i hele huset, for at ende som råkost under en stol.

Hvor er verden dog stor. Og farlig...

Søndag var to af hvalpene på opdagelse i havens ukrudt, og gik bl.a. til angreb på brændenælderne. Vi stod og undrede os over at de tilsyneladende ikke blev generet af nælderne, indtil de kom ind i stuen et kvarters tid senere.

Nu kunne de to lige pludselig ikke falde til ro og sove som deres søskende. De rejste sig konstant fra deres leje og peb og slikkede sig på poterne. Man kunne svagt ane lidt rødmen mellem trædepuderne og først efter en times urolig søvn var hændelsen glemt.

I nat fik vi et ganske lille drys sne. Straks åbnede der sig en helt ny verden for hvalpene. De viste sig som ægte Islandske Fårehunde og kastede sig jublende ud i kulden.
Efter at have tonset rundt i haven er der nu ikke noget så lækkert som at ligge i arm - men kun et øjeblik. Snart går den vilde jagt igen.

Indtil man udmattet får ryddet en skohylde, så man kan finde sig et ordentligt sted at sove.

Vi har konstateret at hvalpene nu har et tydeligt ulvetegn på halen. Ulvetegnet er en lille mørk plet med stride børster, ca midt på oversiden af halen. Det er altså synligt, når halen bliver sænket.

Jeg mener, at grunden til at det bliver udviklet netop nu, er at hvalpene er mere udfarende og derfor kommer i kontakt med flere andre hunde, hvor de kan have behov for at vise at de er ufarlige hvalpe ved bl.a. at sænke halen. Ulvetegnet virker efter min mening pacificerende på den voksne hund, men det er ikke noget som jeg har set dokumenteret noget steds. Måske er der andre som ved noget om det?

læs videre
til toppen af siden