Al tekst og billeder på denne hjemmeside tilhører kennel Halgrimm og må ikke frit kopieres

Kig i arkivet

Vi har igennem årene haft nogle kuld, som vi har fulgt
tæt på vores hjemmeside.

Det vil være unødigt kompliceret at layoute disse sider om, så med linket her bliver du stillet om til Halgrimms gamle hjemmeside og gamle hvalpebilleder.

Halgrimms gamle hvalpeside

 

Denne side er sidst opdateret 11/12 2009

Gå til 2.uge - Gå til 3.uge - Gå til 4.uge - Gå til 5. uge - Gå til 6. uge - Gå til 7. uge - Gå til 8. uge - Gå til afslutning

 

 

 

Halgrimm Tátas første kuld

 

På billedet herunder ses en stolt og nybagt mor med et dejligt kuld på 5 hvalpe, født 3. september 2009.

Fødselen forløb ukompliceret. Det var Tátas første kuld og hun blev ret forskrækket, da den første blev født, men da chokket havde lagt sig, faldt hun meget hurtigt ind i moderrollen.

Efter et par timer ville man ikke tro at hun nogen sinde havde lavet andet.

 

 

 

1 uge gamle

 

På billedet ovenfor og på portrætterne til højre er hvalpene en uge gamle.
Portrætterne optræder i den rækkefølge, hvalpene blev født, med nummer 1 øv.tv.
Lykken er stadig at ligge tæt, og tiden går med at æde og sove.
Endnu er der lang tid til at de får øjne og hørelse og skal til at forholde sig til den store verden.

Kuldet bliver et I-kuld, og vi er i fuld gangmed at finde på gode I-navne, som passer til de enkelte.
Der er tradition for, at Islandske Fårehunde får islandske hestenavne...

 

Neisti

Denne flotte hanhund, Ulvdalens Neisti, er blevet far til Halgrimm Tátas første kuld. Nesiti bor og er opdrættet hos Mai Britt Sannerholt og Hans-Åke Sperne ved Väddö nord for Stockholm.

Som nyfødt kan man godt have behov for at strække benene efter det trange ophold i mors mave

 

2 uger gamle: Nu med øjne

Det er et stort øjeblik, når øjnene begynder at komme til syne. Lige pludselig får hvalpene mere personlighed og udtryk, selv om de ikke rigtig kan se noget, de første par dage.

 

Hvalpene sover stadig det meste af tiden væk, men i de korte vågne perioder kan vi se, hvordan deres sanseapparat udvikler sig. De ligge og sutter på hinanden og registrerer lugte og (meget) høje lyde, og fornemmer idet hele taget bedre, hvad der sker omkring dem.
På deres 15. levedag fik de for første gang lov til at komme ud af fødekassen et kort øjeblik for at prøve at stå på egne, vaklende ben.

(til venstre) Det er en kort og lykkelig tid, hvor man er glad, når vægten viser kraftig forøgelse. Alle har forlængst tredoblet deres fødselsvægt, helt efter bogen.


3 uger gamle: Spiser de nok?

Alle forældres store bekymring er også vores: Får de nu mad nok?
Táta har været utrolig god til at passe sine hvalpe, og de trives simpelthen fantastisk godt. Deres vækstkurve er lige efter bogen, men på et tidspunkt er mors mælk ikke længere nok.

Det første tegn er tilsynekomsten af tænder. Heldigvis er tandbruddet sket uden utidig gråd og jammer, og jeg har benyttet mig af anledningen til at prøve deres spor-evner.
Et lille stykke finthakket kalvefilet er blevet slæbt over deres tæppe, og én efter én får de lov til at snuse sig frem og indhøste belønningen.
Nogle klarer opgaven med bravour, andre er ikke helt så ivrige.

I de seneste par dage er de begyndt at få lidt mere fast føde, i form af opblødt hvalpefoder med lidt A-38. Og det vækker begejstring hos alle de små.

En lille smule finthakket kalvekød slæbes over tæppet, og sporet er lagt ud, klar til brug

Det virker interessant

Hvad mon det er?

Aha - det kan spises!

 

Jeg bruger en del tid på at iagttage deres indbyrdes adfærd. I takt med at hvalpene er blevet mere rørige og kan stavre omkring, samt orientere sig ved hjælp af lugt, syn og hørelse, er deres foskelligartede personligheder også blevet mere synlig.

Meget kan nå at ændre sig endnu.
Først når de når 7-8 ugers alderen kan jeg begynde at være sikker på min vurdering.
Indtil videre er indtrykket at de alle følger godt med og er legesyge og klar til at prøve kræfter med hinanden. Der er en lille smule forskel i størrelsen; de to af dem har været "basser" lige fra begyndelsen, mens de tre andre har været en lille smule mindre.
Til gengæld er de dem, som er de mest aktive og vævre: "Hellere lille og vågen end stor og doven"!

 

Tandbruddet er lige op over

Hvalpene fylder efterhånden temmelig godt i landskabet

Med glubende appetit bliver hvalpemaden fortæret

Efter et godt måltid trænger man til en ordentlig slåskamp...

Men det var jo mig, der skulle ligge øverst!


4 uger gamle og i stigende grad i gang med at opdage verden

Hvalpene er nu rykket ind midt i vores stue, så de i stigende grad bliver udsat for påvirkning fra vore to andre hunde, samt de daglige gøremål: fjernsyn, støvsugning, måltider og snak. De bor stadig i en indhegning, men den er udvidet så de har lidt plads at røre sig på, ligesom de i stigende grad får lov til at komme ud at opleve.

Hør du ligner da ikke en af mine søskende eller de andre hunde

Her kommer jeg og jeg er næsten ikke bange for noget

Et bytte er nedlagt

Og det samme er mor...

 

Det er trygt at være en lille flok, når man skal ud i den store verden

Tænder er da til for at blive brugt!

Alt bliver undersøgt med munden og både tunge, tænder og næse tages flittigt i brug

Der bliver brugt rigtig meget tid på indbyrdes slåskampe, og ind imellem går det ret drabeligt for sig med knurren og gøen og hårdhændet rusken.

Táta er heldigvis en rigtig omsorgsfuld og omhyggelig mor. Hun leger lidt med sine børn, pylrer ikke, men holder skarpt øje og vasker dem flittigt og så skynder hun sig at rydde op efter de små, når de har skidt og tisset.
Det sidste er vi rigtigt glade for, det letter vores arbejde ret meget.
Hvalpenes sanser udvikles voldsomt i denne tid - de kan nu fokusere og virkelig bruge øjnene og er blevet relativt sikre på benene når de piler rundt.
For at modvirke overdreven følsomhed over for mærkelige lyde, spiller jeg en CD for dem et par gange om dagen med tordenskrald, maskinlyde, fyrværkeri og forskellige dyrelyde.


         

5 uger gamle - Nu tager vi hul på udelivet

Hvalpene udvikler sig fortsat forbløffende ensartet, og nogle gange er det ikke helt nemt at se, hvem der er hvem.

De bor stadig fast i deres bur i stuen, midt i familiens skød, og de bliver ofte præsenteret for nye mennesker. I den forløbne uge har de både mødt 5 nye ansigter og en støvsuger. Den sidste oplevedes i starten som decideret farlig, men efter et par minutter havde de vænnet sig til den og genoptaget deres gøremål.
De kommer også jævnligt ud på stuegulvet for at få lidt mere plads at røre sig på og opleve nogte nyt.

I de sidste par dage har de fået lov til at komme lidt udenfor i vores gård, hvor de kan tumle sig i trygge rammer og få lidt nye indtryk

Som fræk hanhund skal man have en fodbold at tumle med

Et godt knyttet garnnøgle er nu heller ikke at foragte

Det er trygt at vide at mor er lige ved hånden

Efter en hård halv time i det fri, skal det gøre godt med en lur.

 

Hvalpe-Appeal

Man kan have utroligt meget glæde af sine søskende

Vi har nedlagt en kurv i fællesskab

Man kan også lege med sin mor

Endnu vejer han ikke mere, end man kan løfte kurven i en hånd...

 

   
         


 

   
         

6 uger gamle: Vapperne, vapperne!

Det er vigtigt for en hund at lære at komme, når man kalder. Derfor træner jeg jævnligt indkald ved at kalde hvalpene til mig med ovenstående signal og belønne dem, gerne med en portion mad, når de kommer hen til mig.

Vi er også begyndt på lidt renlighedstræning: Når hvalpene har sovet, bliver deres bur åbnet og jeg kalder dem ud på vores store altan hvor vi har lagt lidt aviser. De reagerer hurtigt og er allerede ved at lære at holde sig, indtil de er nået frem til altanen. Nogle af dem er også i stand til at ramme aviserne...
Samtidig får de også lejlighed til at vænne sig til at være ude. Det er koldt i vejret, så det bliver højst til 15 minutter ad gangen.

Ind imellem kommer de også ned i gården, hvor der er bedre plads og hvor der er bede og spændende afkroge at boltre sig i.

Hvordan bærer man sig egentlig ad med at komme op i denne her?

Det føles ikke rigtig bekvemt...

Alle hvalpe har nu to gange fået ormekur tre dage i træk

Den sorte pigmentering begynder at fortrænge det lyserøde på poterne.

 

Den store verden kan godt være overvældende i starten

- men ret hurtigt opdager man alle de spændende ting som er på altanen. Ved en fælles, koordineret indsats lykkes det hurtigt at få nedlagt en krydderurt, med meget velduftende hvalpe til følge.

Jah, vi har nuppet Ullas briller. Mon vi kan nå at få dem splittet ad, inden hun opdager det?

En velfortjent søvn ovenpå dagens anstrengelser.

   
         


Det er vist godt nok en hund lige som mig, men hold da op, hvor den er anderledes end min mor og tante Myra og Bjalla

   
         

7 uger gamle og snart flyvefærdige

Det er i de to sidste, hekstiske uger på kennelen at prægningen for alvor finder sted.
Hvalpene er til stadighed beskæftiget med indbyrdes slåskampe for at finde ud af, hvor de står i hierakiet, og hvor ondt det gør at bide hårdt og hvor mange overgreb ens søskende vil finde sig i. De prøver kræfter indbyrdes i alle døgnets vågne timer.

Men de skal også lære andre sider af livet at kende. Fredag blev de konfronteret med en (nøje udvalgt og meget fredelig) Berner Sennen Hund, én efter én, mens jeg nøje iagttog deres reaktioner og støttede dem, der hvor der var behov.

Når man kun er en lillebitte hvalp, så er der meget som er frygtelig stort

Hjælp mig ud af dette frygtelige Guantánamo!

Hvalpene kommer stadig ud at lege i gården, og vi er begyndt at åbne den ene port og sætte et gitter op, så de kan få lov til at kigge ud i den store verden og opleve biler og andre mennsker.

Alle har nu prøvet at være på besøg, dels alene og dels i flok, i et fremmed hjem, og i dag, søndag, blev de allesammen hvalpetestet - den sidste prøve, inden den endelige fordeling mellem deres fremtidige hjem. Af hensyn til testens forløb har vi ikke billeder af derfra - det vil simpelthen forstyrre for meget at tage billeder undervejs.

 

Heldigvis virker hun meget uskadelig, så når jeg bruger mit bedste hvalpesprog, så overlever jeg nok...

Hold da op, hvor er verden stor og uoverskuelig. Men det kunne da være sjovt at prøve og komme ud!

Hvalpene får efterhånden masser af tørfoder, men en lille tår hos mor er nu alligevel det bedste.

   
         


"Tante" Bjalla har hidtil hldt sig på afstand af de små, men på det seneste har hun foldet sig ud og er gået aktivt ind i at sætte spillereglerne for hvalpene.

   
         

RESPEKT!

Mellem 7. og 8. uge bliver der for alvor opdraget. Nu får hvalpene ikke længere lov til at te sig vildt og bide uhæmmet i alt og alle. Så i løbet af den sidste uge får alle tre voksne tæver i familien virkelig knurret igennem, og uden at der er blevet krummet et hår i deres pelse er hvalpene blevet meget mere nemme og omgængelige.

Sådan ser artige og velopdragne hvalpe ud!

Man er vel ikke hanhund for ingenting

 

Den sidste hektiske uge på kennelen er gået med hvalpetest, chipsning (gråd og tænders gnidsel) samt dyrlægekontrol.

Alle hvalpe er blevet gennemtjekket og fundet i orden, nu mangler bare den endelige fordeling og gennemgang af den enkelte hvalps særpræg med de forventningsfulde hvalpekøbere.

 

Selv den frækkeste lille hanhvalp kommer hurtigt til kort over for en beslutsom tante

Táta går meget op i også at lege med sine hvalpe. Hun udfordrer dem jævnligt til vilde trækkelege og et-tag-fat

Der bliver stadig prøvet kræfter i ét væk

Efteråret har forsynet os med rigelige mængder af visne blade, og hyppigt går den vilde jagt, når én har fundet et særlig godt blad og stikker afsted med det.

   
         


   
         

Isa kom hjem til Lisbeth, Anne og Peter

Ima kom til Lene og Lars

Idunn kom til Bente og Bobbe

Imir kom til Norge hos Nils-Ole og Kjell

Igull kom til Hanne og Otto

 

AFHENTNING

Efter 8 intense uger på kennelen er det tid for at komme videre i livet. Vi har omhyggeligt prøvet at kombinere nogle gode familier med nogle hvalpe som vil egne sig til dem.

På grund af særlige omstændigheder blev vi nødt til at beholde Igull godt tre uger ekstra.

Til gengæld havde vi så fornøjelsen af at se ham vokse sig smukkere for hver dag!

Halgrimm Igull som 11-ugers hvalp

Det er første gang at vi har prøvet at have et kuld i vores nye hjem her i Svendborg.
Her er ikke nogen stor have at løbe rundt i - til gengæld er der masser af bylyde at lytte til - og en stor altan at boltre sig på, samt en gård, hvor vi kunne åbne lidt ud mod verdenen og se andre dyr og mennesker, samt cykler, knallerter og biler komme forbi.
Vi har en butik, hvor der er kommet en del mennesker, så kuldet er blevet præget noget mere på forskellige mennesker end de tidligere.